Fri os fra det onde

Lausanne Teologi-/strategigruppens konsultation

Nairobi, august 2000

Original titel: Konsultationsrapporten Fri os fra det onde, er en dansk oversættelse af den internationale Lausanne Teologi- og strategigruppes rapport Deliver Us from Evil. Rapporten blev udfærdiget ved en konsultation om emnet i Nairobi, august 2000. Dansk oversættelse: Birger Nygaard og Jonas Jørgensen. Udgiver og copyright: ã Lausanne Theology/Strategy Working Group og Den danske Lausanne-gruppe. Rapporten kan frit kopieres ligesom man gratis kan hente flere eksemplarer af rapporten på konsultationens hjemmeside lausanne.org. Her vil man også kunne finde en række af de uredigerede konsultationsindlæg samt en udbygget bibliografi om emnet. Denne rapport følges af en udgivelse i bogform af foredrag i forbindelse med konsultationen samt udgivelse af et Lausanne Occasional Paper. Yderligere oplysninger om disse udgivelser kan fås på Lausanne Internationals hjemmeside (lausanne.org).  Den danske Lausanne-gruppe er et tværkirkeligt lederforum, som på Lausanne-pagtens grund søger at inspirere til mission og evangelisering både lokalt og globalt. Lausanne-pagten blev til ved en konference i 1974 i Lausanne, hvor 4.000 kirkelige ledere fra mere end 150 lande udfærdigede og tilsluttede sig pagten, hvis fokus er på kirkens missions- og evangeliseringsopgave. Lausanne-pagten kan anskaffes på dansk via Lausannes Internationale hjemmeside (lausanne.org) eller rekvireres ved henvendelse til den danske Lausanne-gruppes formand.

Den danske Lausanne-gruppe
c/o Peter Bangsvej
1D DK-2000 Frederiksberg
Tel: +45 3838 4915 – Fax: +45 3838 4917
e-mail: [email protected]

Introduktion

Åndelig kamp eller konflikt er en dimension, som der i stigende grad fokuseres på, når hele evangeliet bringes til hele verden. Samtidig er det en dimension, hvor vi føler os usikre og lever i spændingen mellem entusiasme og bekymring. For at forsøge at tage livtag med de mange og komplekse elementer i åndelig kamp eller konflikt, mødtes tredive praktikere, missiologer, præster og teologer i Nairobi, Kenya, fra den 16. til den 22. august 2000. Sammen diskuterede vi emner indenfor åndelig konflikt i konsultationen ”Befri os fra det onde”, der blev afholdt af Lausanne Committee for World Evangelization og Association of Evangelicals in Africa. Konsultationens mål var at søge en bibelsk og fyldestgørende forståelse af: 1) hvem fjenden er; 2) hvordan han arbejder; 3) hvordan vi kan kæmpe mod ham for blive mere frugtbare i vores evangelisation af alle folkeslag.

Deltagerne inkluderede praktikere med erfaring omkring udfrielses- og bønne-tjeneste i Sydamerika, Afrika, Asien, Europa, Australien og USA; præster og evangelikale ledere fra Afrika og Nordamerika; en fuldmægtig fra et nødhjælps- og udviklingsorganisation; en afrikansk klinisk psykolog som arbejder i Nordamerika; teologer fra Asien, Europa og Nordamerika; missionærer som arbejder i Afrika og Latinamerika; missionsmedarbejdere fra Europa og Nordamerika; missiologiske lærere fra Nordamerika og Europa. Blandt os var der presbyterianere, pinsevenner, metodister, anglikanere, lutheranere, baptister, medlemmer af den Evangelikale Kirke i Vestafrika, den Sydindiske Kirke, Berachah Prophetic Church, Evangelical Covenant Church, Brethern Church, Christian and Missionary Alliance og Bible Church (USA).

Vi bemærkede med interesse at de fleste af deltagerne fra vestlige lande var kommet til en erkendelse af en usynlig eller åndelige virkelighed som et resultat af deres tværkulturelle erfaringer. Deltagere fra tredje verdens lande rapporterede ved flere lejligheder om vestlige missionærer, som var uvidende omkring disse åndelige realiteter, og som derfor ikke var i stand til at være i tjeneste i forhold til de åndelige realiteter, som befolkningen i tredje verdens lande møder dagligt. Ved vores møde i Nairobi lærte vi af vores brødre og søstre fra Østafrika og i den østafrikanske vækkelse. Vi bifalder på en særlig måde, hvordan vore østafrikanske brødre og søstre løfter Jesus, og ham som korsfæstet, op i den åndelige konflikt. Vi erkendte på ny at den eneste måde at bryde med Satans magt i dagligdagen, i samfundet og i kulturen, er ved at vandre i lyset for at Satan ikke skal have held til at binde os i mørket.Når vi beder ”Fri os fra det onde” beder vi om at blive befriet fra både personlige synder, naturlig ondskab, onde ånder og kræfter og fra strukturel ondskab i samfundet.

Oprindelse

Vores udgangspunkt inkluderer Lausanne-pagten, Manila Manifestet og Lausanne-udtalelsen ”Udtalelse om åndelig kamp” fra 1993 (original titel: ”Statement on Spiritual Warfare”), som alle fastholder virkeligheden i vores engagement i den åndelige konflikt:

Vi tror, at vi er involveret i en konstant åndelig kamp mod ondskabens magter og myndigheder, som søger at overmande kirken og gøre den modløs i sin evangeliserende opgave (Lausannepagten 1974).

Vi fastholder, at den åndelige kamp kræver åndelige våben, og at vi må prædike ordet med Åndens kraft, og uophørligt bede om at være indeholdt i Kristi sejr over ondskabens magter og myndigheder (Manila Manifestet 1989).

Vi bekræfter, at evangelisation er at bringe mennesker fra mørket til lyset, fra Satans magt til Guds magt (Apg 26,17). Dette involverer et ufravigeligt element af åndelig kamp (”Udtalelsen om  åndelig kamp” 1993).

Konsultationen og deltagerne anerkender, at åndelig konflikt er relevant for verdens-evangelisering. Vi forsøger ikke at placere os selv inden for nogen særlig skole omkring åndelig konflikt, men forsøger at udvide evangelikal refleksion på et fremvoksende og konfliktfyldt område. Denne udtalelse indeholder områder med fælles enighed, områder med uløste spændinger, advarsler og identifikation af områder, som kræver yderligere studier og udforskning. Vores mål er at opmuntre kirker i alle traditioner til at gøre brug af denne udtalelse for at stimulere den direkte diskussion, den seriøse refleksion og den praktiske tjeneste i den åndelige kamp, som kæmpes til Guds ære.

Områder af fælles enighed

Teologisk udgangspunkt

Vi  bekræfter det bibelske vidnesbyrd, at mennesker er skabt i Guds billede for at leve i fællesskab med ham, i fællesskab med andre mennesker og som forvaltere af Guds skaberværk. Fællesskabet mellem Gud og mennesker blev brudt af den uforståelige indtrængen af ondskab i Guds skaberværk. Efter syndefaldet har ondskaben influeret alle områder af den skabte verden og den menneskelige eksistens. Det er Guds plan at forløse og genopbygge hans faldne skabning. Guds forløsende vilje kundgøres og realiseres i frelseshistorien, og til fulde i evangeliet om hans Søns, Jesu Kristi, inkarnation, død, opstandelse, himmelfart og genkomst. Vi er kaldet til at deltage i Guds mission og kamp mod ondskaben og den onde for at genopbygge det, som blev ødelagt i syndefaldet. Vi lever i en verden, hvor der findes en spænding mellem Gudsriget, som allerede er begyndt med Jesus Kristus, og ondskabens konkrete og fortsættende realiteter. Guds mission vil først afsluttes med Kristi genkomst, Gudsrigets komme i herlighed, og ondskaben vil da tilintetgøres for altid.

1. At kalde mennesker til tro på Kristus, og indbyde dem til at blive udfriet fra mørkets magt til Guds rige, er det missionariske mandat for alle kristne. Vi bekræfter at en holistisk forståelse af evangelisation finder sit udspring i vores forhold til Kristus og hans kaldelse af os til at blive fortrolige med ham i de troendes fællesskab. Helligånden styrker os til evangelisation i verden gennem de tre forbundne tjenester, som alle finder sted i den åndelige kamps område: ordets forkyndelse (proklamation), handling (socialt engagement) og tegn (mirakler).

2. Satan er en realitet, han er et personligt, åndeligt og skabt væsen. Satan fristede Jesus i ørkenen og søgte at ødelægge ham, men måtte til trods for dette se sig selv som den besejrede i Kristi opstandelse. Satan søger til stadighed at forhindre Guds mission og Guds kirkes arbejde [1] .

3. Ondskabens magter og myndigheder er ontologiske væsener, dvs. væsener som har selvstændig væren. De kan ikke reduceres til sociale eller psykologiske strukturer [2] .

4. Satans værk består i at tage, hvad Gud har skabt til menneskets gavn, og forvrænge det til sit formål, som er at ødelægge livet ved at sætte enkeltpersoner, familier, lokale fællesskaber eller hele samfund i fortrykthed og slaveri. Satan tilpasser sine anstrengelser alt afhængig af de forskellige samfund og den omvigende kultur.

5. Satan anvender bedrag i et forsøg på få mennesker til at sætte deres lid til alt andet end Gud alene. Ud over bedrag på det personlige plan, anvender Satan bedrag i forhold til alle institutionaliserede former for religiøs eller ideologisk fællesskab, hvilket inkluderer kirken.

6. Satan og ”magter og myndigheder, verdensherskerne i dette mørke og ondskabens åndemagter i himmelrummet” (jf. Ef. 6,12) udfører deres værk gennem [3]:

• Bedrag og forvrængning
• Fristelse til synd
• Påføre krop, følelser, sjæl og vilje ondt
• Tage kontrol over en person
• Forvrængning af naturen
• Forvrængning af sociale, økonomiske eller politiske strukturer
• Udpegelse af syndebukke som legitimation af vold
• Fremhævelse af selvcentrerende interesser, uretfærdighed, undertrykkelse og misbrug
• Det okkulte område
• Falske religioner
• Al form for modstand mod Guds frelsende værk og kirkens mission.

7. Et af de centrale områder i Jesu Kristi gerning var at afsløre, konfrontere og overvinde Satan og ødelægge hans værk. Dette gav sig udtryk ved at:

• Kristus endeligt overvandt Satan gennem sin korsdød og sin opstandelse.
• Kristus konfronterede Satan gennem bøn, retfærdighed, lydighed og at ved sætte fanger fri.
• Gennem sin egen måde at tjene mennesker på, giver Jesus Kristus en enorm udfordring til alle strukturer og institutioner i denne verden.
• Som kristne deltager vi i Kristi sejr [4] og er blevet givet Kristi autoritet til at modstå Satans angreb gennem den sejr, vi har i Kristus.

Modellen for al åndelig autoritet er at finde i Jesus og i hans lydighed og underkastelsen under Gud på korset.8. Mens vi anerkender, at Gud alene har magt over sin skabning, så giver de bibelske Skrifter os en række forskellige grunde til menneskers sygdom og lidelse: Gud, Satan, menneskelige valg eller traumer, og den faldne verden opregnes alle som grunde til sygdom og lidelse. Vi erkender, at vi ikke med sikkerhed kan fastslå årsagen for en konkret sygdom eller lidelse.9. Følgende elementer indgår i en kristen tilværelsesforståelse i vores respektive kulturelle kontekster:

• Gud er skaberen og opretholderen af alt eksisterende, både synligt og usynligt. Hans skaberværk inkluderer at menneskelige og åndelige væsener også er etiske væsener.
• Mennesker er skabt i Guds billede. Forståelsen heraf beskriver, hvordan mennesket som person er en udelelig helhed. Krop, sjæl, følelser og ånd kan ikke adskilles.
• Gud alene har magt over sit skaberværk i historien, og intet der sker, sker uden for Guds kontrol. Derfor kan verden ikke forstås som et lukket system, som kun styres af naturens love. Endvidere kan verden ikke forstås som et dualistisk (todelt) system, hvor Satan forstås som ligeværdig med Gud.
• Fordi vi forkaster den dualistiske tilværelsesforståelse, kan Guds velsignelse og de himmelske hærskarers tjeneste på den ene side og syndens konsekvens, Satans og dæmonernes angreb, på den anden side ikke isoleres til en åndelig sfære alene.
• Enhver undervisning om åndelig konflikt, som får os til at frygte Satan i en sådan grad, at vi taber vor tillid til Kristi sejr over ham eller taber vor tillid til Guds magt til at beskytte os, må forkastes.
• Alt, som har med åndelig konflikt at gøre, må først og fremmest anskues i forhold til vores fællesskab med og tro på Gud, og ikke som teknikker, som vi kan beherske.
• Det er Kristi genkomst og den endelige realisering af hans sejr over Satan, som giver os mod til at i dag beskæftige os med åndelige kampe, og som tjener som forståelsesramme for de begivenheder, vi ser i verden i dag.

10. Helligåndens person og værk står centralt i åndelig konflikt [5]:

• Kraft fra Helligånden, udøvelsen af åndelige gaver og bøn er forudsætninger for at gå ind i en åndelig kamp.
• Udøvelse af åndelige gaver må følges af Åndens frugter.
• Åndens Ordets værk må holdes sammen.

Åndelig konflikt i praksis

1. Vi lyttede til rapporter om åndelig kamp mod Satan og det dæmoniske gennem kirkens historie og bemærkede at:

• Der er slående ligheder mellem hvad der skete i oldkirken og hvad der sker i dag i mødet med det dæmoniske og udfrielse fra det dæmoniske.
• Udfrielse fra satanisk og dæmonisk herredømme blev i oldkirken forstået som et bevis for opstandelsen og sandheden i Jesu beskrivelse af, hvem og hvad han var.
• Forberedelse til dåb inkluderede i oldkirken anger og forsagelse af Djævelen, det dæmoniske og den tidligere religiøse bundethed i dåbskandidatens liv. Denne praksis har i visse kirker fortsat indtil denne dag.
• Den uvillighed eller manglende evne, som den nutidige vestlige kirke udviser i forhold til åndeverdenens realitet og involveringen i åndelige konflikter, er opstået ud fra en mangelfuld tilværelsesforståelse, præget af oplysningstiden, og er ikke en repræsentativ forståelse i forhold til kirkens tradition set som en helhed, ligesom den ikke er karakteristisk for kristenheden i tredje verden i dag.
• Enhver kristen har adgang til Kristi autoritet. Og dæmoner genkender Kristi herredømme, når den udøves af kristne.
• Missionshistorien er fyldt med eksempler på, at menneskers respons på evangeliet blev fulgt af en konflikt mellem gamle og nye magter (”power encounter”), men en oplevelse af denne konflikt er aldrig i sig selv en garanti for en sand modtagelse af evangeliet.
• Kirkens historie peger også på en sammenhæng mellem afgudsdyrkelse og det dæmoniske.

2. At arbejde for positive åndelige, ”Guds-mættede” ”fæstningsværker” gennem en ”blid invasion”, som overvinder ondskaben med det gode, og gennem kærligheden vinder mennesker, er ligeså vigtig som ødelæggelse af Satans fæstninger. Vi fremhæver derfor den store betydning af den lokale menighed og dens liv i tro.

3. Tilbedelse er åndelig konflikt. Der er ikke tale om en aggressiv, spektakulær konflikt, ej heller en strategi eller et middel til et mål; men der er i tilbedelsen tale om en involvering af krop, sjæl og ånd i en respons på alt det, som Gud er, med alt det, som vi har.

4. Åndelig konflikt er risikofyldt og ofte også omkostningsfyldt. Der er sejr, men ofte er der også modangreb fra Satan i form af sygdom eller forfølgelser. Ikke desto mindre viger vi ikke tilbage for den åndelige konflikt; for at undgå denne konflikt er omkostningsfyldt for Guds rige.

5. Den åndelige konflikts tjeneste grunder sig på fællesskabets nyskabende kraft, og ikke på teknikker eller metoder.

6. Udgangspunktet for den åndelige kamp er vores fællesskab med Jesus Kristus og gennem at lytte til Helligånden.

7. Vi vedkender den menneskelige persons kompleksitet. Det er nødvendigt, at vi skelner mellem det psykologiske og det åndelige i tjenesten og sjælesorgen.  Dem, som står i udfrielsens tjeneste, og dem, som beskæftiger sig med den psykologiske rådgivning, formår ofte ikke at lave denne skelnen. Manglende evne til at foretage denne skelnen kan medføre skade.

8. Hellighed er en central del i den kristnes respons i forhold til det onde:

• I udøvelsen af åndelig autoritet, reducerer dem, som ikke lægger tilstrækkelig vægt på karakter og hellighed, det fulde bibelske billede af åndelig vækst og helliggørelse.
• At begive sig ind i en åndelig kamp uden at give den personlige hellighed nok opmærksomhed, er at invitere katastrofen indenfor.
• Efterstræbelse af hellighed gælder ikke kun for den enkelte, men også for familien, for den lokale menighed, og for hele de helliges fællesskab.
• Samtidig med at hellighed inkluderer en personlig fromhed, så gælder helligheden også sociale relationer.

9. Kampen mod Satan er ikke et arbejde for heroiske individualister. De, som er involveret i denne tjeneste, må søge støtte fra en gruppe af forbedere.

10. Opfølgning af personer, som har oplevet udfrielse gennem en åndelig kamp, må være en uadskillelig del af udfrielsens tjeneste. Den lokale menighed må opmuntres til at involvere mennesker i det kristne fællesskab og at oplære dem i, hvad det vil sige at være disciple. At undlade dette er at synde. 

11. Vi blev nedslået af beretninger om mennesker, som opblæst af selvsikkerhed og penge, kommer udefra og overvælder lokale menigheder gennem kortvarige ”åndelig krigsførelses”-aktioner som:

a) hævder at have en overlegen forståelse af den lokale situation;

b) og som derfor behandler de lokale kristne som mindreværdige eller uvidende;

c) som ønsker at tage æren for det, lokale kristne har arbejdet og bedt for i årevis;

d) som efterlader tvivlsomme resultater og til tider smerte, fremmedgørelse eller sågar forfølgelse i den lokale menighed, mens de selv påberåber sig store sejre.

12. Den åndelige kamp involverer mere end én modstander; den må konfrontere kødet, Djævelen og verden:

Vi bemærkede med bekymring den sociale eller strukturelle ondskab, som giver sig udtryk i uretfærdighed, fattigdom, etnocentrisme, racisme, folkedrab, vold, miljø-ødelæggelse og krige så vel som mediernes formidling af vold, pornografi og okkultisme.

Denne sociale eller strukturelle ondskab opmuntres eller støttes gennem menneskelige institutioner, hvorigennem magter og myndigheder modarbejder Gud og hans frelsesvilje med mennesker.

Kirkens opgave i kampen mod disse magter og myndigheder i den sociale og politiske kontekst er at afsløre disse magters gudsbespottelige hensigter, at identificere deres hævdelse af umenneskelige værdier, og at arbejde for udfrielse for deres ofre. Denne opgave inkluderer åndelige, politiske og sociale tiltag.

13. Vi har ikke fundet noget bibelsk belæg for at konstruere et udviklet hierarki af den åndelige verden.

Advarsler

1. Vi tilråder forsigtighed og følsomhed i sprogbrug, når talen er om åndelig konflikt. Selvom termen ”åndelig krigsførelse” er en bibelsk term, kan den forekomme stødende for ikke-kristne og kan siges at bære betydninger, som er i modstrid med dem, der stammer fra at tjene en Herre, som døde på et kors. Desuden er der en lang række af betydninger, som knytter sig til de forskellige begreber inden for den åndelige konflikts område: helbredelse, udfrielse, konflikten mellem magter, besættelse, dæmoni, kræfter osv. Ydermere dukker der konstant nye termer op. 

2. Vi opfordrer til årvågenhed for at undgå synkretisme med ikke-kristen tro eller praksis så som traditionelle religioner eller nyreligiøse bevægelser. Vi bekræfter, at nye troende, Som svar på Deres brev af forventer at evangeliet vil opfylde deres behov for åndelig kraft, gør dette med fuldt belæg.

3. Vi opfordrer til, at man afholder sig helt fra en anvendelse af kristne termer, som kan forstås som magisk, og opfordrer mennesker, som står i åndelig konflikt, til ikke at gøre denne åndelige kamp til en slags kristen magi. Enhver tanke om, at en speciel teknik eller metode i den åndelige konflikts tjeneste sikrer succes, er en magisk, ikke-kristen forståelse af Guds værk.

4. Vi opfordrer til overordentlig forsigtighed og til hele menighedens billigelse i forhold til udfrielsens tjeneste, for at sikre at udøvelsen af åndelig autoritet ikke bliver til åndeligt misbrug. Enhver udøvelse af åndelig autoritet eller kraft må ske med medfølelse og i kærlighed.

5. Vi bønfalder de tværkulturelle medarbejdere (især fra Vesten), der som noget nyt opdaget virkeligheden af åndelig konflikt, om med ydmyghed og en nådens fylde, at lade sig vejlede ved at tage til andre dele af verden, hvor mennesker har kendt og levet med denne åndelige virkelighed og kæmpet mod det dæmoniske i århundreder.

6. Eftersom den åndelige konflikt udtrykkes forskelligt i de forskellige samfund, advarer vi stærkt imod ukritisk at overtage eller overføre strategier, ideer og metoder fra et samfund til et andet.

7. Eftersom vi må modstå fristelsen til at gøre Djævelens taktik til vores egen, advarer vi udøvere af denne tjeneste til at lade deres metoder være baseret på Kristi værk på korset:

• At han gennem en underkastelse under Guds vilje og ved sin stedfortrædende død på korset, fratog Satan hans krav på magt.
• Kristi villighed til at ofre sig selv – i modsætning til kæmpe imod – er en model for åndelig konflikt.
• Ved at løsrive korset fra den åndelige kamp skaber vi en teologi, som kun kender til det triumferende.

8. Vi opfordrer til en praksis, som sikrer at vore handlinger og forklaringer af den åndelige konflikt ikke binder de nye i troen med den selv samme frygt, som Kristus befriede dem for. Friheden i Kristus betyder en frihed fra frygten for det dæmoniske.

9. Vi advarer mod en overbetoning af det åndelige i forhold til menneskers handlinger. Dæmoner kan kun virke gennem mennesker – og mennesker kan vælge aktivt at samarbejde med dem. Ånder er ikke den eneste årsag til modstand mod evangeliet.

10. Vi advarer mod at sammenblande korrelationer og tilfældighed med med årsagssammenhæng ved rapportering af  øjensynlige sejre, ligesom vi advarer mod en ukritisk brug af udokumenterede beretninger til at forsvare rigtigheden af  kosmisk åndskamp.

11. Vi advarer mod at bruge eskatologi som undskyldning for at ikke her og nu at bekæmpe det nuværende onde i alle dets skikkelser.

Spændingsfyldte områder

1. I den tidlige kirke var konfrontationen med det dæmoniske velkendt og blev ofte iagttaget i kirkens møde med ikke-kristne. Missionshistorien sammenkæder ofte åndelige magtkonfrontationer med evangelisation blandt ikke-kristne. Mens de bibelske skrifter bevidner, at det er muligt for den troende at blive påført fysisk lidelse af en dæmon [6] , så er der ikke noget direkte bevis for at dæmoner skal uddrives af troende. På den anden side er vi også bekendt med bevidnelser fra brødre og søstre fra alle kontinenter om det modsatte. Dette rejser spørgsmålet om, hvordan vi skal forstå det dæmoniskes effekt på den kristnes liv. Vi var ikke i stand til at trænge til bunds i dette i forbindelse med vores konsultation, men vi mener det følgende vil være nyttigt at medtænke:

• Vi er klar over, at i mange tilfælde har de nye kristne ikke gennemgået en forsagelse og frasigelse af før-kristne åndelige bindinger, hvilket var normativt i kirken før oplysningstiden. Nogle kristne har måske tabt deres tro, og andre kalder måske sig selv for kristne, men er det kun i en overfladisk betydning. Nogle hævder dette som af betydning for, at kristne kan synes at være sårbare overfor det dæmoniske.
• Samtidig med at vi bekræfter, at det at være kristen betyder, at vi tilhører Kristus og at at vores natur omskabes, hævder vi, at vi til stadighed må kæmpe mod synden i vores legeme, bevidsthed, følelser og vilje. På samme måde anser nogle det for muligt, at det dæmoniske, som ikke længere har nogen ret over den, der er blevet kristen, fortsat kan påvirke den troende på legeme, bevidsthed, følelser og vilje, og vil gøre dette, med mindre det dæmoniske konfronteres og bekæmpes.

2. Selv om det er muligt at Satan manifesterer sig tydeligere nogle steder end andre, og at nogle ånder ser ud til at være bundet til bestemte geografiske steder, var vi enige om, at der kun er ringe bibelsk belæg for den undervisning og praksis som forbindes med visse former for åndelig konflikt med fokus på ”territorial-ånder”. Vi oplevede en spænding i spørgsmålet om hvor vidt der er bibelsk belæg for en åndskamp mod ”territorial-ånder” som et brugbart redskab i evangelisation. Vi var dog enige om, at forståelsen af åndskamp mod ”territorial-ånder”, som det eneste brugbare redskab for evangelisation, ikke var en mulig forståelse.

3.  Der eksisterer spændinger i forhold til spørgsmålet om i hvor høj grad vi kan tage ved lære af og verificere ting udfra den åndelige dimension, hvis erfaringerne ikke umiddelbart kan identificeres ud fra Skriften, eller om vi snarere må begrænse vores forståelse af den åndelige dimension til hvad Skriften alene bevidner. Nogle fastholder, at oplevelsen er grundlæggende for en forståelse af, hvad en åndelig konflikt er; dette er et punkt, som må undersøges yderligere fremover.

4. Vi blev ikke enige om, hvor vidt eller hvordan sandheder om de åndelige realiteter og om den åndelige konflikt kan verificeres empirisk. Nogle har involveret sig eksperimenterende i den åndelige konflikt i et forsøg på at udvikle generelle retningslinier for åndelige konflikter, mens andre ikke er overbevist om muligheden for at lære gennem dette.

Grænseområder hvor yderligere undersøgelser er nødvendige

1. Mens vi tilsluttede os den forståelse af bibelen som Lausanne-pagten er udtryk for, er der stadig et stort behov for en hermeneutik som:
½efterprøvningen af en sådan teologi skal ske på Skriften, sådan som den trofast er fortolket af det Ånds-fyldte fortolkende fællesskab i den globale kirke.

• som tillader en undersøgelse af de emner, som affødes af den kristnes oplevelser, men som ikke omtales direkte i Skriften.
• som anerkender det faktum, at Ånden har overrasket kirken ved at handle på måder, som ikke eksplicit beskrives i Skriften (Apg 10; 15) og måske vil gøre dette igen.

2. Det er nødvendigt at inkorporere studiet af åndelige konflikter i de teologiske uddannelsesinstitutioners og andre træningscentres læseplaner.

3. Det er nødvendigt at udvikle kriterier og metoder som tillader os at vurdere erfaringer fra tjenesten på en verificerbar måde.

4. Det er nødvendigt yderligere at undersøge den menneskelige persons kompleksitet. Specielt peger vi her på:
en vedvarende dialog mellem de, som er involverede i udfrielsens tjeneste og de, som er involverede i den medicinske eller psykologiske behandling af mennesker.

• En global deling af erfaring af ”Dissociative Identity Disorder” (DID, tidligere omtalt som ”Multiple Personality Disorder”) mellem de, som er involveret i en udfrielsestjeneste.
• En diagnosticerende tilgang som tillader den, som er i tjeneste, at skelne mellem DID og de åndelige realiteter.
• En dialog mellem det teologiske og de medicinske og psykologiske fagområder, som tillader udviklingen af en holistisk forståelse af den mennesket, og som sammenholder krop, tanker, følelser og ånd som de fungerer hver for sig og i samspil med hinanden.

5. Vi opfordrer til en interdisciplinær tilgang til åndelig konflikt, som i højere grad trækker på indsigt fra alle relevante discipliner.

6. Vi opfordrer kirker til at udvikle en forståelse af helliggørelse, som involverer hele mennesket, både åndeligt, følelsesmæssigt, mentalt og fysisk. En sådan holistisk forståelse af helliggørelse vil inkludere en udvikling af åndelige tjenester, indre helbredelse og udfrielse. Alle må gennem Ordet ved Ånden blive redskaber for helliggørelsen af  kristne [7] .

7. Det er nødvendigt at udforske den åndelige konflikts rolle i dåbspraksis, nadver, syndsbekendelse og absolution, fodvaskning og salvelse med olie.

8. Vi opfordrer til en grundig undersøgelse af de vildledende og forførende kræfter i reklamer og deres rolle i forhold til at avle misundelse, overforbrug og afgudsdyrkelse. Vi priser Gud for, at selvom vi repræsenterede forskellige teologiske, kulturelle og kirkelige traditioner og positioner inden for begrebet åndelig konflikt, alligevel er blevet velsignet og inspireret gennem at lære af hinanden. Dette giver os mod til at tro, at det er muligt at udvikle en forståelse af åndelig konflikt og dens praksis i det kristne fællesskab, så at denne forståelse med tiden bliver en del af kirkens daglige liv. Vi opfordrer kirken til at sammen med os at fortsætte i studiet og integreringen af relevante tjenester inden for åndelig konflikt i kirkens daglige liv. Specielt opfordrer vi kirker i Vesten til at lytte mere til kirkerne i den tredje verden og til at sammen med dem at deltage i den alvorlige genopdagelse af det ondes realitet. 

1. Job 1;2; Zak 3,1f; 1 Krøn 21,1; Matt 4,1-11; 12,23; Luk 8,12; 22,3; Joh 13,2; 12,31; 16,11; Kol 2,15-22.
2. Mark 3,22; 1 Kor 2,6-8; 15,24-26; Kol 2,15; Ef 1,21; 3,10; 6,10-18.
3. 2 Kor 2,11; 1 Thess 3,5; 1 Tim 2,14; Åb 12,10; Matt 9,32; Mark 5,1-20; 9,17; Luk 8,30; Job 2,7; Matt 9,32-33; 12,22-23; 15,22-28; Job 1,16-19.
4. Joh 12,31; 16,11; 16,33; Kol 2,15; Heb 2,14; 1 Joh 3,8; Åb 5,5; Ef 6,10-18; Matt 28,18; jf. Matt 12,28; Ef 6,11; 6,13. 
5. Gal 5, 21-22; 1 Kor 13,4-7; Ef 6,17.
6. Luk 4,38-39; 13,10-13; 2 Kor 12,7-9.
7. Joh 15,3; 17,17.